NordicBet har fået en snak med assisterende landstræner om landetsholdets muligheder og fodbold i Holland. En af verdens bedste indersider møder Nordicbetblog på et Osteria – italiensk restaurant/café i Rotterdam tæt på hjemmet, hvor han har boet i ni år. På trods af en svingende start tror Jon Dahl Tomasson stadig på, at Danmark kan kvalificere sig til VM i Rusland næste år. Spil risikofrit på Danmark, når landsholdet på udbane møder Rumænien i weekenden.

Danmarks chancer mod Rumænien

Om status nu udtaler Jon Dahl:
"Der er super meget potentiale. Vi har tre point for lidt på kontoen, hvilket er helt tosset. Vi taber hjemme mod Montenegro, og det skulle vi aldrig have gjort. Kigger man på chancer og indlæg, så skulle vi have vundet. Og det gør vi ni ud af ti gange. Og står der minus tre point. Det er skidt. For havde vi vundet den, havde vi haft ni point, og så havde alt været i orden," siger Jon Dahl og udråber Polen som klare favoritter til at vinde gruppen.
Jon Dahl fortsætter:
"De var et bedre hold på det tidspunkt, da vi tabte. Men vi er et ungt hold med potentiale. Og jeg tror stadig på kvalifikation. Polen bliver svære at fange, men det kan lade sig gøre. Vinder vi ude mod Rumænien, så er vi med igen. Så enkelt er det. Og vi er godt forberedte. De kan ikke overraske os. Men der er bare ikke mange skud i bøssen i en kvalifikation med kun ti kampe," siger Jon Dahl, der holder meget af det spilstyrende spil – og gerne så, at man kiggede målrettet i den retning, når der kommer til udvikling af spillere.
"Jeg savner spillere, der kan spille i mellemrummet. Der bliver mindre og mindre plads i fodbold, så vi skal udvikle spillere, der er dygtige til at orientere sig og har en god feeling med bolden og god teknisk kunnen. Det er jo dem, vi vil se. Dem, der afgør kampene – en Christian Eriksen eksempelvis."

Mere om dansk og hollandsk fodbold

Jon Dahl har boet mange år i Holland, både som spiller og træner. Og han ser en hollandsk liga, der er mindre stærk en tidligere.
"Den hollandske liga er en udviklingsliga og skal udvikle spillere og sælge dem," siger Jon Dahl, der mener, at den hollandske liga dog stadig er bedre end den danske.
"Men FCK ville spille med om topplaceringerne, hvis de spillede her. Jeg er ikke sikker på de ville vinde, men jeg er sikker på de ville spille med i toppen," siger Jon Dahl og fortæller, at ligaen er blevet meget ung.
"Der er ikke en base af spillere i slut-tyverne. De ryger meget tidligere ud nu, end før i tiden. Vi kan drage paralleller til Van der Vaart og Schneider i Ajax, der først røg ud, da de havde været der fem-seks år. Nu ryger de ud efter en eller halvanden god sæson, siger Jon Dahl, der mener, at det er en virkelig god liga for unge spiller at komme til, fordi man får en god fodbolddannelse."
Der var engang hvor Holland var i toppen af verden. Hvordan har de reageret på at være blevet en mere blød mellemvare?
"Det har gjort ondt på selvforståelsen. De mener jo, de har opfundet fodbolden," siger han med et smil og fortsætter:
"Der har været meget kritik af ligaen. De synes det er interessant at se de unge spillere, men at klare sig europæisk er skidesvært. Men PSV var tæt på og røg ud af kvartfinalen af Champions League sidste år, så der er også kvalitet."

Hvordan er spillet i Holland kontra Danmark?

"De spiller på en anden måde. Det handler meget om at have bolden. Det gør det også mere underholdende i Holland. Men der sker også flere fejl."
Er det også det du gerne vil have på landsholdet – at være meget boldbesiddende?
"Jeg vil have, vi vinder kampe. Det er nummer et," siger Jon Dahl Tomasson inden han giver sit bud på de fem bedste danskere i hollandsk fodbold nogensinde.
Hvem er de fem danskere, der har gjort det bedst i hollandsk fodbold – fraregnet dig selv?
"Ivan Nielsen. Søren Lerby. Frank Arnesen. Jesper Olsen og Kristen Nygaard. De er de gamle hunde. Nu har du Nicolai Jørgensen, Kasper Dolberg og Lasse Schöne. Stor cadeau til træneren for Ajax, der har genopfundet Schöne i en Pirlorolle, som han har udført fremragende."
"Nicolai Jørgensen har også været fremragende. Han har fået Feyenoord til at spille bedre fodbold og scoret et hav af mål og lavet et hav af assists. 18 mål og 10 assists. Men det vigtigste er, at de spiller bedre fodbold med ham på banen."
Kan de holde på ham?
"Hvis jeg var klub, så havde jeg nok kigget på, hvad man kunne få for ham. Han bliver næppe billig. Men det er vigtigt, at han laver et klogt valg, hvis han skal skifte. Du så en Vincent Janssen, der røg fra AZ til Tottenham, hvor han så sidder på bænken. Og jo større klubben er, jo færre muligheder og chancer er der for at spille hver uge. Så det skal være et klog valg. Ganske som Feyenoord var."
Men han har det vel bedst ved at være på et hold, der har bolden og vinder?
"Ja, det ville nok ikke være optimalt at ryge til en engelsk bundklub, hvor det er totalt kick and rush. Og der er fire angribere, og man ryger ud hurtigt."
Jon Dahl Tomasson har været cheftræner i både Excelsior og Roda – og fremtiden byder også på chefambitioner.
"Jeg føler mig godt tilpas, hvor jeg er nu. Men jeg har da klart ambitioner om at blive cheftræner igen."
Da Hareide blev ansat blev et udlagt i pressen som, at det var en midlertidig løsning. Drømmer du om at overtage, når han skal noget andet?
"Jeg har ambitioner om at blive cheftræner. Og det er en ære at være det for det danske landshold. Men om det er det eller om jeg skal være klubtræner, det ved jeg ikke," siger Jon Dahl Tomasson til Nordicbetblog.